Gruppeforløb med fokus på Ensomhed

Ensomhed er en både almindelig og naturlig følelse, som vi alle oplever. Men bliver ensomheden langvarig og måske en fast følgesvend i dit liv, så er det vigtigt at tage hånd om den, for ensomhed kan udvikle sig til alvorlige helbredsproblemer. Ensomhed kan opdeles i social ensomhed, emotionel ensomhed og eksistentiel ensomhed. For social ensomhed virker det at komme ud og være sammen med andre og måske deltage i diverse fritidsaktiviteter. Men emotionel og eksistentiel ensomhed foregår mere på indersiden og kan derfor opleves uanset, om man er alene eller i selskab med andre. Der kan derfor være grund til at søge hjælp via coaching eller terapi.

At deltage i en gruppe og opleve, at du ikke er alene med dine oplevelser, er en af de bedste kure mod ensomhed. I en gruppe bliver du spejlet og mødt både af terapeuterne og de andre deltagere. At sætte ord på og tale med andre virker rigtig godt sammen med terapeutisk støtte til forståelsen af det, der sker, og den man er. Du vil udvikle din evne til selvomsorg og dermed til at kunne mærke og vise, hvem du er.

Du har nu mulighed for at deltage i dette gruppeforløb, hvor vi arbejder med ensomhed via samtale, øvelser og undervisning.

Praktiske oplysninger

Gruppeledere er Psykoterapeuterne MPF Berit Carius Hummelshøj og mig Janne Oreskov.

Vi har stor fokus på at skabe et trygt rum, hvor alle bliver hørt og får mulighed for at møde både sig selv og andre i et autentisk nærvær.

Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen for alle.

Der vil være minimum 6 og max 8 deltagere, så det bliver en lille tryg gruppe.

Hvert møde varer 2 timer fra kl. 17 – 19 på mandage i ulige uger indtil jul 2024.

Der vil være indlagt en pause med kaffe, the og lidt til ganen.

Vi starter mandag den 9. september og slutter mandag den 16. december.

Du får disse 8 gange for kun 5.000 kr.

Gruppen mødes på Byleddet 12 i Roskilde.

Tilmelding til Berit på : info@SamRefleksion.dk eller 6062 7004

eller

Tilmelding til Janne på : info@oreskov.dk eller 5190 5211