Hvad gør du med dig selv, når du er sammen med en gruppe venner, kolleger, famlilie eller blot et andet menneske?
Kan du vise hvem du er, hvad du tænker, føler og mener?
Eller holder du dig tilbage, forsøger at passe ind, bliver anspændt og usikker, eller lukker du dig selv ned.
Der kan være mange grunde til, at det bliver svært at være dig selv, når du er sammen med andre. Det kan på sigt føre til ensomhed. Her kan en tryg gruppe være perfekt til at øve sig i at være sig selv sammen med andre.
Hvis du gerne vil blive bedre til at holde fast i dig selv i selskab med andre, så kom vær med i denne lille trygge gruppe.
At deltage i en gruppe og opleve, at du ikke er alene med dine oplevelser, er en af de bedste kure mod ensomhed. I en gruppe bliver du spejlet og mødt både af terapeuterne og de andre deltagere. At sætte ord på og tale med andre virker rigtig godt sammen med terapeutisk støtte til forståelsen af det, der sker, og den man er. Du vil udvikle din evne til selvomsorg og dermed til at kunne mærke og vise, hvem du er.
Du har nu mulighed for at deltage i dette gruppeforløb, hvor vi sammen arbejder med at være sig selv sammen med andre via samtale, øvelser og undervisning.
Praktiske oplysninger
Gruppeledere er Psykoterapeuterne MPF Berit Carius Hummelshøj og mig Janne Oreskov.
Vi har stor fokus på at skabe et trygt rum, hvor alle bliver hørt og får mulighed for at møde både sig selv og andre i et autentisk nærvær.
Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen for alle.
Der vil være minimum 6 og max 8 deltagere, så det bliver en lille tryg gruppe.
Hvert møde varer 2 timer fra kl. 17 – 19 på tirsdage i ulige uger indtil start maj 2025.
Der vil være indlagt en pause med kaffe, the og lidt til ganen.
Vi starter tirsdag den 28. januar og slutter tirsdag den 6. maj 2025.
Du får disse 8 gange for kun 5.000 kr.
Gruppen mødes på Byleddet 12 i Roskilde.
Tilmelding til Berit på : info@SamRefleksion.dk eller 6062 7004
eller
Tilmelding til Janne på : info@oreskov.dk eller 5190 5211