Individuel supervision og gruppesupervision kan aftales via sms, mail eller på telefon her. Individuel supervision kan dog også bookes online.
I supervision er der fokus på at få hjælp i forhold til f.eks. en anden person, en gruppe eller et emne. Det kan være en klient, en borger, et barn, en elev, en gruppe, et par, en familie osv., fremover for overskuelighedens skyld benævnt klient. Det kan handle om at få nye perspektiver, forståelser, viden og handlemuligheder i forhold til en problemstilling eller et emne. Supervision øger faglig refleksion og personlig mentalisering. Faglig reflektion er en muskel, der skal stimuleres og trænes, og det sker i supervision. Supervision løfter kvaliteten af det faglige arbejde og øger det personlige overskud. Ofte er der ikke tid i hverdagen til at reflektere, og der kan mangle sted og mulighed for at ventilere de følelsesmæssige oplevelser i arbejdet, derfor mindsker supervision risikoen for udbrændthed.
Supervision styrker:
- Evnen til at træffe gode beslutninger
- Tillid til kollegagruppen (Gruppesupervision)
- Læringen og læringskulturen i forhold til kerneopgaven
- Styrker håndteringen af flere af de krævende og usikre situationer
Samtidig kan det være sårbart at modtage supervision, for det er der, hvor vi synes noget er vanskeligt eller uigennemskueligt, at vi har brug for hjælp. Derfor er trygheden i supervisionsrummet af aller største vigtighed, der skal være tryghed nok til at kunne stå frem med det, som udfordrer en.
Hvad er neuroaffektiv supervision
Den neuroaffektive supervision bygger på neuroaffektiv udviklingspsykologi og dermed på hjerneforskning. Den neuroaffektive udviklingspsykologi danner grundlaget for forståelsen af, hvordan vi udvikler os som børn, og dermed også for hvordan vi fungerer som voksne. De neuroaffektive kompasser forholder sig til vores adfærd i de forskellige lag i hjernen, både når adfærden er velreguleret (inden i kompasset), og når den er ureguleret (uden for kompasset). Ved at forholde sig til og være nysgerrig på, hvor i de neuroaffektive kompasser supervisandens klient etc. og evt supervisanden selv er, bliver det muligt at finde muligheder og interventioner, som placerer sig i nærmeste udviklingszone, og dermed har større mulighed for at være virksomme. Som i andre supervisionstilgange anvendes top-down interventioner, men i det neuroaffektive bruges ligeledes bottom-up interventioner. Der er fokus på det faglige og det fagpersonlige, og da vi er hele mennesker, kan det mere personlige dukke op, og det skal naturligvis mødes med omsorg og forståelse og landes så meget, at det mere faglige kan få fokus.
Denne tilgang til supervision tilføjer altså viden om og opmærksomhed på nervesystem, følelser og krop både hos supervisanden og den eller de problemstillinger, det handler om. I andre situationer handler en supervisionsproces om at opdage det, der sker i supervisanden selv. Når vi i arbejdet med andre mennesker selv bliver ramt i noget sårbart, kan vi miste vores mentaliseringsevne. Derfor kan der være brug for hjælp til at regulere sig selv for at kunne udnytte den viden og erfaring, man allerede har. Når man arbejder med andre mennesker, er der mang lag i samspillet. Derfor er der ud over nervesystemets tilstand opmærksomhed på det tænkende og det affektive lag. Når der bliver sat ord på egne fornemmelser og antagelser, bliver det ordløse mere bevidst. Vi får med andre ord mere information og fra flere niveauer, så vi udover at forstå situationen får bidrag fra vores intelligente krop, og dermed løsninger fra et dybere sted. Ved at tage sig af det, der sker i supervisanden i mødet med sine klienter, bliver det muligt at håndtere de følelsesmæssige krav i arbejdet. Derfor virker neuroaffektiv supervision også mod stress og udbrændthed.
I neuroaffektiv supervision er opgaven for supervisor mere facilitering af processer end at være ekspert. Mit fokus er derfor at være facilitator for processen, så både supervisanden og en evt. supervisionsgruppe får mulighed for at finde egne ressourcer, erfaringer, viden og dermed handlemuligheder. Dette kan samtidig udvikle evnen til at støtte kollegaer og fagfæller. Jeg er derfor ikke eksperten, der ved bedst men mere en slags fødselshjælper, som dog også kan bidrage med ekspertviden og erfaring på nogle områder. Når man selv får indsigter, perspektiver og finder nye veje at gå, er der større udbytte og sansynlighed for at føre det ud i handling.
Hvorfor det neuroaffektive fokus
Jeg tilbyder neuroaffektiv supervision, fordi jeg synes, at hele mennesket skal med, for at supervision kan give et optimalt udbytte. Det nytter ikke kun at tale til vores hovede – vores viden og fornuft. Ofte sætter den del af vores hjerne ud, når vi står over for vanskelige situationer eller problemer, vi mister mentaliseringsevnen. Lige som mentalisering er vigtig i relation til dem supervisanden arbejder med. Det er derfor vigtigt både at få følelser og nervesystem, altså vores krop med i supervision.
Det er muligt at læse lidt om neuroaffektiv udviklingspsykologi i denne gamle artikel https://www.oreskov.dk/hvad-er-neuroaffektiv-udviklingspsykologi-2/
Du kan også finde flere artikler med et neuroaffektivt fokus her: https://www.oreskov.dk/tag/neuroaffektiv/
Hvem og hvor tilbyder jeg supervision
Jeg tilbyder supervision til:
Psykoterapeuter, psykologer, familiebehandlere og studerende indenfor disse felter.
Derudover superviserer jeg gerne personale i f.eks. børnehaver, vuggestuer, specialbørnehaver, skoler, socialpsykiatriske bosteder, sundheds- og ældreplejen. Det kan også være behandlingssteder for f.eks. alkoholafhængighed, spiseforstyrrelser, seksuelt misbrug, sorgarbejde etc.
Supervisionen kan foregå i mit lokale på Byleddet 12 i Roskilde med op til 8 personer.
Jeg kommer også gerne til institutionen, uddannelsesstedet, behandlingsstedet etc. Afhængig af afstand og antal timer kan der være et tillæg for kørsel.
Hvordan foregår supervisionen
Mine grundværdier i supervision er et anerkendende menneskesyn, opmærksomhed på kontakt, tryghed og tillid. Derudover prioriterer jeg et ressourcefokus og opmærksomhed på parallelprocesser. Gennemgående annvendes aktiv lytning, sansning og spejling.
Jeg gør brug af forskellige metoder afhængig af problemstilling, behov osv. f.eks.:
- Regulering af nervesystem mm. i relation til det neuroaffektive hvis nødvendigt
- Reflekterende team (i Grupper)
- Tuning In
- Stole øvelser
- Bevidning & genkendelse (i Grupper)
- Transaktionsanalyse
- Aktiv samtaleledelse (i Grupper)
- Inddragelse af kreative processer som at tegne, forme, spille
Gruppesupervision
I en gruppe er der læring for hele gruppen, og der er et rum fyldt med viden, erfaringer og ressourcer, som kan blive til gavn for alle. Gruppesupervision skal være et kollektivt refleksionsrum, hvor fælles mentalisering bliver muligt, for her opstår synergieffekten.
Samtidig kan det være mere sårbart at stå frem med det, man finder vanskeligt i en gruppe. Derfor vil jeg i en gruppe også have stor fokus på gruppens kultur, og at vi sammen skaber et trygt rum, hvor vanskeligheder ses som en mulighed for læring, inspiration og udvikling hos både den enkelte og gruppen. Arbejdet med gruppens kultur kan desuden i sig selv være udviklende for den enkelte, teamet og arbejdspladsen. Som regel genkender gruppemedlemmerne supervisandens problem eller oplevelse, og på den måde kan gruppen også fjerne en oplevelse af at være alene, forkert eller utilstrækkelig. Når alle bliver aktive medspillere skabes samhørighed, samarbejde og ikke mindst tryghed. I supervision skal man have lov at være “dum”. Man kan ikke sige eller gøre noget forkert, i stedet skal supervision fremme kollegialt og bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsform og fokus tilpasser vi efter de behov, der er i gruppen, og de evt. krav og ønsker der måtte være fra ledelsen eller organisationen.
Individuel supervision
Det kan være mere trygt at modtage individuel supervision, og samtidig får man dog ikke her muligheden for at opdage, at man ikke er alene om at have et problem. I individuel supervision bestemmer du, hvad du vil arbejde med og hvordan.
Min baggrund som supervisor
Min neuroaffektive supervisor uddannelse kan du evt. læse om her: https://peterkofoed.dk/neuroaffektiv-supervison/neuroaffektiv-supervisionsuddannelse-1/
Derudover er jeg uddannet psykoterapeut, emotionsfokuseret parterapeut, pædagog, mindfulnessterapeut, proceskonsulent og coach. Jeg har flere uddannelser i det neuroaffektive og i arbejdet med traumer. Se mere under profil.